21. november 2018

Velkommen til en aften, der handler om dig

Det er ikke nemt at være tæt på et menneske, der kæmper med efterreaktioner. Det kræver meget af familien og de nære venner, der forsøger at støtte og ofte glemmer de pårørende sig selv.

Du har sikkert tit hørt, at du skal huske at passe på dig selv – men hvordan gør du det? Det vil vi give dig vores bedste råd til.

Invitation i printvenlig udgave – Pårørende flyer

På fyraftensmødet møder du Veterancentrets brobyggere, og her vil Mette Kyrpø fra Psykiatrifonden holde et inspirerende oplæg om, hvor vigtigt det er at passe på sig selv som pårørende, og hvordan man gør det.

Fyraftensmødet er for alle, der er tæt på en veteran med udfordringer. Så uanset om du er far, bedstemor, bror, datter, ven eller nabo, så handler denne aften om dig.

Hvor og hvornår
– Ringsted den 8. november 2018 fra klokken 17.00 – 19.00.

– Fredericia den 12. november 2018 fra klokken 17.00 – 19.00.

– Aalborg den 3. december 2018 fra klokken 17.00 – 19.00.

Vi sørger for sandwich, kaffe, te og vand.

Tilmelding
Skriv til vetc-ktp-brobyggerne@mil.dk.

Kontaktinformation
Har du spørgsmål, kan du ringe til Veterancentrets brobyggere på 72 16 32 92.