5. december 2024

LokalFordele ophører

Kære klubber, foreninger, butikker og andre samarbejdspartnere.

På baggrund af de sidste mange måneders omsætning må vi desværre meddele at LokalFordele ophører pr. 30. april 2018.

Det er en meget tung beslutning at lukke et så omfangsrigt projekt, som har involveret kommunen, arbejdsgrupper, handelsstandsforeninger, butikker samt klubber og foreninger. Men når beslutningen er truffet, er det fordi, vi desværre må konstatere at der ikke er den nødvendige opbakning.

Nogle butikker er gået foran, men for få har bakket op. Nogle klubber/foreninger har været ihærdige, andre for lidt. Nogle borgere har bakket op, men for få har husket det, når de handler – og da vi på den måde kan konstatere, at det ikke kører, må vi tage konsekvensen – et projekt som det her kræver at alle tandhjul trækker.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til såvel butikker, klubber og foreninger. Men ikke mindst, en stor tak til de personer i butikker og klubber/foreninger, der har været foregangsmænd/kvinder – I har gjort et kæmpe stykke arbejde for at få sat projektet i søen.

Har I spørgsmål til ovennævnte kan der rettes henvendelse til Mogens Larsen (Bog & Ide), tlf. 55370075 eller til LokalFordele på tlf. 23977500.

Med venlig hilsen
Vordingborg Handelsforening og LokalFordele