5. december 2024

Ny leder på soldaterhjemmet

Den nye soldaterhjemsleder, Kirsten Andersen, og hendes mand Søren, er den 1. august flyttet ind på KFUM’ s soldaterhjem. Dermed er der igen liv og åbent i det gamle hjem på Vestervej, som har dannet ramme om KFUM Soldatermission siden 1934.

Tekst og fotos: OKS-1 Søren Højager

Det nye værtspar, blev ved en reception fredag den 17. august, budt velkommen af soldatermissionens generalsekretær, Per Møller Henriksen, garnisonskommandant, oberst Johnny Rahbek Thomsen og en række af Kirstens kommende soldaterhjems kollegaer.

Kirsten har et stort kendskab til KFUM soldatermissionen, som hun siden 1990 i en eller anden form har haft tilknytning til. Enten som værtspar sammen med sin mand Søren, som assistent for sin mand, eller som nu – i omvendt rolle – hvor det er Kirsten som er bossen og Søren som støtter og hjælper, så godt han kan og job tillader det. Søren har i en årrække været HR-konsulent ved Soldatermissionens hovedkvarter i Fredericia.

Der har de seneste år været en stor udskiftning af ledere på hjemmet i
Vordingborg. Men Kirsten er uofficielt blevet lovet i hvert fald tre år i den sydsjællandske garnisonsby.

Søren og Kirsten har tre børn. Joachim på 13 år er startet i 7. klasse på Iselinge skolen, Sissel på 15 år går på efterskole i Tarm og Luna på 21 år er globalfortæller ved DAN-missionen i Tanzania.