19. marts 2024

Ideer til kunstprojekt ved nyt borgercenter

Vordingborg Kommune er i færd med at bygge et nyt borgercenter. På pladsen foran centret er to kunstnere ved at lave et kunstprojekt, hvor temaet skal være, at Vordingborg som garnisonsby anerkender vores veteraners indsats. Målet er, at det kan præsenteres allerede i år ved flagdagen den 5. september.

Kunstnerne har allerede besøgt Veteran Café Vordingborg og haft en foreløbig brainstorm over muligheder og ønsker. Nu vil de igen besøge Veterancafeen onsdag den 16. januar klokken 1600, hvor alle har mulighed for at give deres input/ideer videre.

Hvis du er interesseret i at deltage og sætte dit præg på kunstprojektet, er du velkommen til at møde på Soldaterhjemmet, hvor seancen finder sted i den store sal.

Veteran Café Vordingborg holder naturligvis også åbent på vanlig vis – onsdag fra klokken 16.00.