26. april 2024

Tradition – Grillaften på Terrassen

Allans terrasse danner igen rammen for den traditionsrige grillaften på Bogø.

Det er Veteran Café Vordingborg, der gennemfører arrangementet på terrassen på Bogø hos Birgit og Allan. Det eneste man betaler, er de drikkevarer man selv medbringer.

Alle er velkomne.

Program
Arrangementet finder sted onsdag den 17. juni.
Skafning klokken 18.00, sådan cirka.

Der er åbent hus hele dagen. Flaget hejses kl 08.00. Er der nogen, der kommer før spisetid, bliver de sat i arbejde, ellers må de passe sig selv. Der er fine muligheder. Stille stunder kan fås i fiskeskuret om eftermiddagen. I Allans jolle eller i kajakker. Der er et par stykker.

Aktiviteter
Allan har anskaffet en Ferguson traktor fra 1954, som var en del af Marshall hjælpen. Der vil blive arrangeret konkurrence i at bakke med trailer.

Veterancafeen medbringer Vikingespil, og Allan har et krocketspil og en bold.

Præmier
‘BirgitsButik’ trækker lod om en flaske god rødvin fra AHP vin i Vordingborg. Et glas honning fra Tjørnemosegård på Møn og en bakke æg fra vore egne høns.

Menu
Kalvefilet, som man selv griller.
Dertil salat og et flutes som man selv forkuller.
Rundet af med kaffe fra DBC i Greve.

Sodavand, øl eller vin tager man selv med (men kan købes i BirgitsButik).

Adresse
Grønsundvej 616, 4793 Bogø By

Tilmelding til arrangementet
Skriv til næstformand Per Hinrichsen på per_hinrichsen@hotmail.com senest søndag den 14. juni kl. 1500.