Nattergalens quitch og melodiske sang lagde lydkulissen over terrassen på Grønsundvej 616. Nede over marken står tre svin i deres fold og roder i jorden for at finde godbidder. De skal slagtes på mandag – sorte mandag, som Allan kalder det. Men de fylder fryseren med godt svinekød.
Allan har allerede dækket op med tre borde, stole og bænke. Vildtfuglegryden er forberedt med vinger, lår og halse af fasaner og kyllinger. Kalvetværrebet blev kogt i går og ligger klar i køleskabet lige til at lægge på grillen. Allan har glædet sig til at møde veteranerne fra caféen og få tankerne væk fra bøvlet med terrassen.
– Terrassen har fyldt meget i mit liv, men nu må det høre op. Jeg orker det ikke mere. Hvis Miljøstyrelsen vil have fjernet terrassen, så må jeg jo gøre det. Nu må det være på tide at tænke på de nære ting, og så er det nærliggende at bruge terrassen, så længe jeg kan, fortæller Allan.
Lidt efter lidt kommer gæsterne. Kenneth, Christina, Flemming og Flemming, Connie, Henning , Andreas, Nicolai, Niels, Birthe og Jens Peter. Lidt senere kommer Per og Sannie og endelig Kenneth og Allan.
Kullene og bålet under vildtfuglegryden bliver tændt. Lige lidt olie i gryden. Vinger, lår og halse bliver ristet af. Så en skålfuld grofthakkede løg, gulerødder og æbler. Til sidst en god font. En time senere er den en michelinstjerne værdig og Allan kalder til madlavning.
– Kære venner. Nu skal I lave jeres egen mad. Tag noget kød og flutes og læg det på grillen. Bagefter kan I tage noget pastasalat. Der er også noget øl i køleskabet, meddeler Allan med et kæmpesmil.
Som i svinefolden er der ro et stykke tid ved bordet, mens der bliver spist. Derefter begynder snakken. Der bliver vendt udfordringer, problemstillinger og udvekslet erfaringer om manglende nattesøvn, tidlig opvågnen klokken 3 om morgenen – med tankemylder. Men der bliver også snakket om gode oplevelser fra det nære og det fjerne. Det er tydeligt, at arrangementet er blevet modtaget med taknemmelighed.
– Tak fordi vi måtte komme. Det er vi rigtig glade for, siger Henning Ø. Nielsen, formand for Veteran Café Vordingborg.
Allan har været rigtig spændt på, hvordan arrangementet ville blive modtaget, og er lettet over, hvor glade gæsterne er.
– Jeg er rigtig glad for, at I kunne komme. Jeg synes jo selv, at jeg har en suveræn have, hvor man kan slippe følelserne ud og op i himlen. Samtidig kan vi lave noget god enkel mad, som er til at forstå. Hvad fremtiden byder på, ved jeg ikke, det er jo kun fantasien, der sætter grænserne. Måske ses vi igen her til næste år. Det ville glæde mig meget, afslutter Allan.
Til august kommer der tre nye små svin og nogle får. Så skal de gå rundt og hygge sig i folden, mens de spiser sig store ude under den bogøgensiske himmel. Måske bliver det dem, der skal lægge krop til forplejningen til næste år.