Lørdag den 12. september gennemførte Veterancafé Vordingborg en fisketur med kutteren M/S Hanne fra Onsevig havn.
Lions, Sydjælland og Lolland-Falster havde stillet midler til rådighed for denne fisketur.
Ombord var 9 veteraner og pårørende fra Vordingborg og Guldborgsund Kommune. Veterancafé Slagelse havde stillet instruktører og fiskegrej til rådighed for turen.
Sejladsen ud i Langelandsbæltet foregik i let til frisk vind med retning mod Tårs og kutteren blev gynget en del, hvilket bevirkede at to deltagere blev søsyge.
Der blev i alt fanget 14 fladfisk, men ved halvtretiden blæste det for meget til at turen kunne fortsættes, hvorefter vi returnerede til Onsevig Havn.
Alle var enige om, at det havde været en rigtig god tur, selvom den blev gennemført i hård sø.
Det var planlagt, at endnu en fisketur skulle gennemføres søndag den 13. september med yderligere 11 veteraner og pårørende fra de tre kommuner, men skipperen på M/S Hanne aflyste turen, idet vejrudsigten lovede 10-14 sekundmeter vind og med vindstød op til 20 sekundmeter. Under sådanne forhold er det hverken behageligt eller muligt at fange fladfisk.
I stedet har Veteran Café Vordingborg aftalt, at der arrangeres en ny fisketur efter fladfisk fredag den 6. november, hvor deltagerne på den aflyste tur har fortrinsret.
Med venlig veteranhilsen fra Veteran Café Vordingborg og en stor tak til Lions fra Sydsjælland og Lolland Falster.