Fredag den 4. februar 2022 blev Helle Frimann Hansen indsat som ny soldaterhjemsleder.
Indsættelsen blev markeret med kaffebord i soldaterhjemmets festsal med deltagelse af borgmester Mikael Smed (S), generalsekretær for KFUM Soldatermission, Per Møller, stedfortrædende garnisonskommandant, major H. Ø. Nielsen, Veteran Café Vordingborg, familie, venner og bekendte samt soldater fra Vordingborg Kaserne.
Der var mange, der ønskede Helle velkommen og til lykke med den nye rolle som soldaterhjemsleder. Per Møller indledte med at ønske Helle til lykke byde velkommen til de fremmødte.
Helle har allerede været i aktion. I mandags modtog hun de værnepligtige til en hyggelig aften og i de kommende onsdage er der åbent i Veterancafeen.
Hjerteligt velkommen til KFUM Soldaterhjem, Vestervej 3 i Vordingborg.