Tirsdag formiddag den 10. august blev formanden for Veteran Café Vordingborg under falske påskud bedt om at stille på garnisonskommandantens kontor.
Det var en glædelig overraskelse at blive modtaget og både garnisonskommandanten og en netop hjemvendt fra mission – SSG PBG.
NSE/OIR hold 15 har under deres udsendelse i Kuwait stået for den traditionsrige DANCON-march. En del af overskuddet, har de valgt at donere til Veteran Café Vordingborg.
Der skal lyde en stor tak til alle i NSE/OIR hold 15. I er som alle andre meget velkomne i cafeen, både på vores normale åbningstid om onsdagen og til vores forskellige aktiviteter, hvor vi nok skal sikre, at pengene kommer både veteraner og deres pårørende til gode.
Stor tak fra alle i Veteran Café Vordingborg.
Henning Østergaard Nielsen
Formand for Veteran Café Vordingborg